Om Rosenkilde og Gregersen

Rosenkilde og Gregersen

Navnet lyder traditionelt, men vi er to unge nytænkende advokater med speciale i straffesager.

Vi bestræber os på at levere det bedste forsvar for dig ved at kombinere vores stærke juridiske kompetencer med et ukueligt engagement undervejs i hele forløbet af din sag.

Vi har ført stort set enhver slags straffesager og har et omfattende kendskab til politiet og dets efterforskningsmetoder.

Vi ved, hvad domstolene lægger vægt på, hvis din sag skal afgøres der.

Som klient hos os vil du altid modtage en professionel og dedikeret indsats af netop dén advokat, du har valgt til at repræsentere dig.

Et samarbejde tilpasset dine personlige forhold

I et tæt samarbejde med dig kæmper vi for at opnå det bedst mulige udfald af sagen: frifindelse, eller hvis det ikke er muligt, den mildeste sanktion, der er tilpasset dine personlige forhold og situation.

Vi hjælper dig i alle faser af en straffesag, fra afhøringer hos politiet, over et eventuelt grundlovsforhør og igennem en periode med varetægtsfængsling.

Vi står ved din side igennem en retssag, og vi hjælper dig med at søge erstatning, hvis du bliver frifundet, ligesom vi sørger for at varetage dine rettigheder under et eventuelt afsoningsforløb.

Vi er altid tilgængelige og klar til at drøfte sagens udvikling og strategi med dig – uanset hvor i landet, du befinder dig.

Kontakt os - helt uforpligtende

Ring til os, så vi kan tage en indledende samtale eller aftale et møde – begge dele naturligvis helt uforpligtende.

Rosenkilde og Gregersen på Axeltorv i København

SENEsTE NYT

Følg med på Facebook

Få de seneste opdateringer fra Rosenkilde og Gregersen

Jeg accepterer brug af cookies til trafikmåling og optimering - jeg kan til enhver tid ændre mine indstillinger via vores privatlivspolitik.